Annons:

Stor rejseplanlægger tilføjer el-løbehjul

Nu er det muligt for brugerne at vælge el-løbehjul som en del af rejsen med offentlig transport. El-løbehjulsfirmaet Circ indgår partnerskab med en af verdens førende apps for offentlig transport med over en halv milliard brugere.

El-løbehjul er haft en stigende popularitet i de europæiske storbyer. Appen Moovit, som hjælper brugerne med at planlægge den daglige transport, har nu valgt at tilføje el-løbehjul som en del af servicen. Det sker i et samarbejde mellem Moovit og Circ.

– Vi leder altid efter nye måder at servicere vores kunder på med mere bekvemmelige og bedre forbundne rejser. Derfor betyder vores partnerskab med Moovit også, at vi sammen kan fremme brugen af offentlig transport via en integreret løsning for den sidste kilometer fra metrostation til hoveddør, siger Benedict Counsell, Global Head of Partnerships, Circ.

I første omgang lancerer de Circ i udvalgte europæiske lande, herunder Danmark. I de kommende uger tilføjer Moovit flere lande og flere muligheder. Den brede vifte af fleksible ruter gør det muligt for pendlerne at skræddersy deres rejse til lige netop deres tids- og rejsebetingelser.

Ved at kombinere information fra offentlige transportoperatører og myndigheder med direkte data fra brugerne kan Moovit anbefale brugerne den mest optimale rute samt tilbyde servicebeskeder og påmindelser om at stige af.

– Ved at kombinere offentlig transport med el-løbehjul giver vi brugerne alle muligheder for at nå frem til deres destination hurtigt og bekvemt, siger Yovav Meydad, Chief Growth & Marketing Officer, Moovit

 

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.