Annons:

Stigende omkostninger sænker SAS trods passagerrekorder

Pilotstrejken har kostet SAS dyrt i løbet af året. Sammen med øgede omkostninger har det været svært for flyselskabet, der har et underskud på 440 mio. svenske kroner i løbet af året.

Pilotstrejken hos SAS endte med at påvirke to dage af flyselskabets tredje kvartalsregnskab, hvor 1200 flyafgange blev aflyst. Men passagererne ser dog stadig ud til at være tilfredse med flyselskabet, der slog rekord i passagertallet i juni og juli. Strejken endte med at koste SAS 615 mio. svenske kroner før skat i tredje kvartal. Det svarer til 428 mio. kr.

De høje passagertal har givet en stigende omsætning i løbet af året, men strejken og øgede omkostninger ender med at give SAS et underskud på 440 mio. svenske kroner i årets første tre kvartaler. Det er et kæmpe fald i forhold til sidste år, hvor SAS havde en indtjening på 1,3 mia. svenske kroner i samme periode.

– Tredje kvartal var kendetegnet ved stærk operationel præstation sammen med en vellykket sæsontilpasning, hvilket resulterede i rekord i passagertal og øget omsætning i højsæsonen. Selvom omsætningsstigningen er opmuntrende, kræver de fremherskende makroøkonomiske modvinde forbedret effektivitet for at sikre konkurrenceevne og langsigtet rentabilitet, siger Rickard Gustafson i pressemeddelelsen.

Han fortæller, at de holder fast på målet om at levere MSEK 900 i besparelse for regnskabsåret 2019:

– Selvom vi holder fast på vores mål om at levere MSEK 900 i besparelser for regnskabsåret 2019, falder vores enhedsomkostninger efter justering for strejkeeffekter ikke i det omfang, vi ønsker. Det betyder, at vi er nødt til at se på yderligere initiativer efter 2020, skriver Rickard Gustafson i rapporten.

SAS gentager sine udsigter for helåret om, at det vil være udfordrende at opnå et positivt resultat før skat. De oplyser, at man fra 1. oktober ændrer ledelsesorganisationen.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.