Annons:

Spies sætter dyrene fri i nyt samarbejde

Tiden med delfinshow og elefantridning er for alvor forbi. Det sætter Spies nu en tydelig streg under med et netop indgået partnerskab med den verdensomspændende dyrebeskyttelsesorganisation World Animal Protection.

Fra denne sommer trækker World Animal Protection i guidetrøjen som en del af Spies’ samlede bæredygtighedsindsats. Danmarks største rejsearrangør, der er en del af nordiske Nordic Leisure Travel Group, har nemlig indgået et partnerskab med dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection. Samarbejdet skal sikre, at dyrevelfærd er i højsædet på Spies’ rejser.

Vil guide udenom løveklap, selfies og dansende aber
Spies lægger med dette samarbejde endnu mere afstand til rejseoplevelser, hvor dyr agerer underholdning for gæster. Man vil i stedet lægge ekstra vægt på at guide gæsterne, så de er opmærksomme på ikke at snuble i de faldgruber, som turister ofte støder på, som f.eks. at klappe løver og tigre, tage selfies med vilde dyr, eller betale for at se dansende aber og bjørne.

Partnerskabet mellem Nordens største rejsearrangør og den globale dyrebeskyttelsesorganisation, betyder, at World Animal Protection fremover vil rådgive Spies i spørgsmål om dyr og dyrevelfærd i forhold til koncernens nuværende og kommende destinationer.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.