Annons:

Singapore Airlines tilføjer rute til Bruxelles

Bruxelles bliver fra næste år en del af Singapore Airlines’ rutenetværk som den seneste europæiske destination.

Fra den 25. oktober 2020 vil Singapore Airlines flyve direkte fra Singapore til Belgiens og EU’s hovedstad, Bruxelles. Flytypen på ruten er Airbus A350-900.

Med forbehold for myndighedernes godkendelse vil de flyve fra Singapore hver onsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 23.55 lokal tid. Returflyvningen flyver fra Bruxelles hver mandag, torsdag, fredag og lørdag kl. 11.20 lokal tid.

– Vi er meget glade for at kunne lancere ruten til Bruxelles – en by, der er både økonomisk vigtig og et politisk knudepunkt i Europa. Det understreger også Singapore Airlines’ forpligtelse til løbende at udvide vores rutenetværk og tilbyde vores kunder en mere enkel og smidig rejseoplevelse, siger Singapore Airlines’ Senior Vice President Marketing Planning, Mr. Tan Kai Ping.

Med introduktionen af den nye rute giver Singapore Airlines mulighed for at øge Benelux-landenes forbindelse til Singapore med non-stop flyvninger fra Amsterdam, Dusseldorf og Bruxelles.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.