Airplus beskrives som en udbyder af erhvervsbetalingstjenester inden for blandt andet rejser og turisme. Virksomheden har omkring 1.100 ansatte og omkring 53.000 erhvervskunder. I 2022 udgjorde virksomhedens samlede omsætning omkring 231 millioner euro.
“Vi har fulgt Airplus i mange år og ser et rigtig godt strategisk supplement til SEB. Ved at fusionere vil SEB Kort og Airplus være godt positioneret på det fremtidige erhvervsbetalingsmarked og kunne drage fordel af komplementære styrker, synergier og stordriftsfordele,« siger Johan Torgeby, administrerende direktør i SEB, i en pressemeddelelse.
Købet forventes at være positivt for SEB’s indtjening pr. aktie i det første år eksklusive implementeringsomkostninger og positivt for indtjening pr. aktie i år to inklusive implementeringsomkostninger.