SAS fremviste trafiktallene for årets første måned, der viser en god start for flyselskabet med stigende passagertal.
SAS fløj 1,8 mio. passagerer i januar med deres rutefly. Det er 0,3 procent flere i forhold til januar 2018. Med charterrejser inkluderet er tallet 1,9 mio., som giver en stigning på 0,4 procent.
Passagertrafikken pr. fløjet passagerkilometer (RPK) steg med 1,5 procent i forhold til januar året før.
Sædekapaciteten (ASK) var uændret for måneden, hvilket giver en kabinefaktor på 64,9 procent. Det er en stigning i belægningsprocenten på 0,9 procentpoint.
– Takket være en fortsat vellykket sæsonjustering voksede både enhedsindtægten og kabinefaktoren i januar, siger Rickard Gustafson, der er adm. direktør i SAS.
– Vores mest loyale kunder og hyppige rejsende deler vores ønske om mere bæredygtig flyvning og vi vil have, at de ved, at vi hver dag arbejder med at mindske vores klimapåvirkning, fortsætter han.
Omsætningen pr. fløjet passagerkilometer, den såkaldte yield, steg 2,1 procent i januar.