Annons:

SAS udvider på ruten København-Shanghai

Fra på fredag øger SAS antallet af afgange på den direkte rute mellem København og Shanghai. Flyselskabet går fra at have en ugentlig afgang til at have to afgange om ugen til den kinesiske storby.

Mulighederne for at komme direkte mellem København og Shanghai bliver endnu bedre i det nye år. SAS øger antallet af afgange mellem den danske hovedstad og den kinesiske millionby fra en til to ugentlige afgange.

”Det er virkelig en god nyhed for Københavns Lufthavn og de mange passagerer på ruten. Det er et tegn på, at vi langsomt er på vej tilbage med trafikken til Asien, som stadig er hårdt ramt på grund af coronasituationen. Ruten til en af Kinas største byer er vigtig for CPH’s position som et af Nordeuropas største trafikknudepunkter – og det vil gavne både turisme og erhvervsliv,” siger Morten Mortensen, der er chef for ruteudvikling i Københavns Lufthavn.

Ruten mellem København og Shanghai blev sat på pause under coronapandemien. Men i september 2020 vendte SAS tilbage på ruten med en ugentlig afgang efter otte måneders pause. Inden coronaen havde SAS både daglige afgange på de direkte ruter mellem København og Shanghai og København og Beijing.

SAS benytter en A350 med plads til 300 passagerer på ruten. Der bliver afgang fra København til Shanghai hver tirsdag og fredag.

I øjeblikket er det kun Air China, der flyver mellem København og Beijing. Flyselskabet har en ugentlig afgang fra CPH til den kinesiske hovedstad

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.