Ca. 2,8 millioner passagerer rejste med SAS i august. Det er en stigning på 0,4 procent i forhold til samme måned sidste år.
SAS holder sidste års trafik i august med en passagerstigning på 0,4 procent. Regulariteten steg med 0,6 procentpoint til 99,5 procent, og punktligheden steg med 10 procentpoint til 81,9 procent.
I forhold til samme periode sidste år var efterspørgslen større på indenrigsruter og ruter inden for Skandinavien. På de interkontinentale ruter faldt efterspørgslen. Det skyldes blandt andet den politiske uro i Hong Kong og lavere efterspørgsel på fritidsrejser til Nordamerika, oplyser SAS.
– Jeg er glad for, at vi som et resultat af det vedvarende arbejde, som vores medarbejdere har udført, har kunnet opretholde en høj operationel kvalitet i august. Vi er også glade for, at antallet af EuroBonus-medlemmer er nået 6 millioner.
– Når vi ser fremad, ser vi en solid efterspørgsel sammenlignet med sidste år i bookinger, og jeg ser frem til at byde vores passagerer velkommen ombord, siger Rickard Gustafson, administrerende direktør for SAS.
Den valutajusterede enhedsindtægt og yielden steg med 1,1 procent og respektive 2,2 procent.