Annons:

SAS’ klimakompensation tiltrækker flere unge

SAS startede sidste år med at klimakompensere alle deres ungdomsbilletter, svarende til 1,5 millioner rejser. Det nye initiativ har givet en stigning i salget af ungdomsbilletter.

Siden SAS startede med at CO2-kompensere alle deres flybilletter for unge, er antallet af ungdomsbilletter steget med fem procent. Det skriver flyselskabet i en pressemeddelelse.

Det var et initiativ, som blev lanceret af SAS på baggrund af et ønske fra de unge, som ifølge Lars Andersen Resare, CSR-chef hos SAS, giver fremgang for flyselskabet:

– Det er glædeligt, at unge vil fortsætte med at rejse og blive inspireret til at tage nye perspektiver og ideer med hjem – og dermed bidrage til udviklingen af vores samfund. Det har aldrig været mere aktuelt at rejse på en mere bæredygtig måde, og vi ser et klart mønster blandt vores rejsende, især hos yngre, om at foretage et aktivt valg, siger Lars Andersen Resare

SAS startede med at klimakompensere alle deres ungdomsbilletter i april 2018. Deres ungdomsbilletter er mulige for rejsende fra 12 til 25 år. De findes i klasserne ’SAS Youth GO Smart’ og ’SAS Youth GO Light’. Sidstnævnte er for dem, der kun rejser med håndbagage.

CO2-kompensation er en løsning fra blandt andet flyselskaber, som klimakompenserer gennem investeringer i initiativer, der nedbringer CO2-udledningen. SAS investerer i vedvarende energi i form af vindkraft-projekter.

SAS annoncerede også i februar 2019, at alle deres EuroBonus-medlemmers rejser bliver CO2-kompenseret automatisk. De forventer, at de i 2030 har reduceret den samlede CO2-udledning med 25% i forhold til deres forbrug i 2005.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.