Med næsten to millioner passagerer holdt SAS passagertallet for februar måned i forhold til samme periode sidste år.
SAS’ trafiktal for februar viser, at 1,97 mio. passagerer rejste med flyselskabet i oktober måned.
– Trafikken i februar, en måned præget af lav sæsonmæssig efterspørgsel, var på linje med vores forventninger, siger administrerende direktør Rickard Gustafson.
Direktøren forventer dog, at der kommer fremgang i løbet af sommerperioden:
– Når vi kommer ind i foråret og sommeren, ser vi frem til at få flere passagerer om bord, siger Rickard Gustafson
Han kan glæde sig over, at indenrigsruter og interkontinentale flyvninger er steget i forhold til februar sidste år.
Flyselskabet har til gengæld haft mindre problemer med at fylde flyene. I gennemsnit var 66,1 procent af flyende fyldt op i februar, hvilket giver et fald på 0,3 procentpoint.
SAS er for tiden også truet af en svag svensk krone og stigende oliepriser, der har givet et underskud på 469 mio. svenske kroner i første kvartal.