Annons:

SAS havde overskud i 3. kvartal

Tæt på 7 millioner passagerer rejste med SAS i tredje kvartal, det højeste antal passagerer i et kvartal siden før pandemien.

SAS kæmper hårdt for at få enderne til at nå sammen og skaffe ny finansiering, der kan sikre luftfartsselskabets fortsatte overlevelse.

I den sammenhæng er regnskabet for tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2022/23 et lille lyspunkt, idet det her lykkedes for det skandinaviske flyselskab at få sorte tal på bundlinjen. Det sker, efter at selskabet har haft minus i 14 kvartaler i træk. SAS opnåede i månederne fra maj til juli et nettoresultat på 461 millioner svenske kroner.

Det skyldes blandt andet, at man havde det højeste passagertal siden corona-tiden. Et passagertal, som samtidig lå 37 procent højere end i samme periode sidste år, som dog var påvirket af passagerstrejken.

Sommermånederne er traditionelt SAS’ bedste, og derfor er de sorte regnskabstal ikke nødvendigvis et udtryk for, at selskabet driftsmæssigt er tilbage, hvor de skal være.

Lægger man regnskabsårets første tre kvartaler sammen, resulterer de i et samlet nettounderskud på knap 3,8 milliarder svenske kroner.

“Det er en vigtig milepæl. Vi har stadig meget arbejde foran os med vores transformationsplan for at sikre langsigtet konkurrenceevne, men jeg ser det som et tydeligt tegn på, at vi er på rette vej, og at vores arbejde betaler sig. Vi fortsætter stigningen i driften og øger kapaciteten denne vinter i forhold til den tilsvarende periode sidste år. Vi noterede også et stærkt billetsalg i tredje kvartal, hvilket indikerer en god underliggende efterspørgsel efter rejser på trods af mere usikre økonomiske udsigter for samfundet som helhed”. Udtaler selskabet CEO Anko van der Werff

Kapacitetsproblemer knyttet til lufttrafikstyring har i kvartalet skabt store problemer for flyselskaber, lufthavne og ikke mindst vores passagerer. SAS ved, at mange passagerer, der har rejst via Københavns Lufthavn i løbet af sommeren, er blevet ramt, og SAS medarbejdere har arbejdet hårdt for at hjælpe de berørte.

SAS gør fremskridt i kapitel 11-processen i USA og med at nå de overordnede mål for SAS FORWARD. I løbet af kvartalet påbegyndte de en konkurrencedygtig og bred kapitalfremskaffelsesproces for at sikre kapital, der vil understøtte flyselskabets fortsatte udvikling og lette gennemførelsen af ​​kapitel 11-processen. Der har været stor interesse fra potentielle investorer for at deltage i processen, hvor potentielle investorer kan byde ind på at erhverve aktier i et rekonstrueret selskab i en ledende rolle, eller sammen med andre investorer.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.