Annons:

SAS finder fejl på to Boeing-fly

I en undersøgelse fandt SAS revnedannelser på 2 ud af deres 31 Boeing 737 NG-fly. Flyene er nu taget ud af drift.

Under et tjek af SAS’ 31 Boeing 737 NG-fly, fandt flyselskabet revnedannelser i to af flyene. Men det er ikke første gang, at man finder den fejl i flymodellen. Luftfartsselskaber verden over har i alt undersøgt 810 Boeing 737 NG-fly og har fundet 38 strukturelle revner, som skal repareres og kræver udskiftning af de dele med revner i.

Det skriver Ritzau.

De amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, har startet en inspektion af Boeing 737 NG-flyene, fordi Boeing i september fandt revner i flere fly af modellen. Det betød, at SAS også skulle tjekke 58 af deres fly, og 31 af dem nu er undersøgt.

Også danske Jet Time skulle tjekke et fly og har ikke fundet nogen fejl. Amerikanske Southwest Airlines tog to fly ud af drift i onsdags. Brasilianske Gol Linhas Aereas har taget 11 fly af 737 NG-modellen ud af drift. Revnerne er fundet på delen pickle fork, som er den del af flyet, der forbinder vingerne med flykroppen

I alt 58 SAS-fly skal undersøges. SAS oplyser, at delene med fejl vil blive udskiftet, og at det ene fly er på vej ud af deres flåde.

Ifølge Ritzau understreger Boeing, at revnerne ikke vedrører nogle af dets 737 Max-fly.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.