Statistik fra Finnair viser, at det kan svare sig at skære ned på rejsekuffertens vægt, når man skal rejse med fly.
I 2018 fløj 13,3 millioner med Finnair, og 70 procent af dem checkede deres bagage ind. Nye statistikker fra flyselskabet viser, at hvis samtlige af alle flyselskabets passagerer havde pakket et kilo mindre, havde det sparet brændstof, som svarer til 20 flyrejser mellem Helsinki og Tokyo.
Det skriver Finnair i en pressemeddelelse.
– Det er interessant at se, hvordan små ting kan gøre en stor forskel. I Finnair arbejder vi konstant med at gennemgå alt, der kan bidrage til forandring. Senest har vi bl.a. gennemgået vores plastikbrug ombord. Nogle af de første konkrete agendaer indebærer, at vi har erstattet mælkeemballage i plast til emballering i pap. I forår fjernede vi også plastikken omkring vores rejsekit. Disse ændringer betyder, at vi reducerer vores plastaffald med op til 10 tons om året, siger Robert Lönnblad, Pressechef for Finnair i Skandinavien.
En procent af alle taskerne, der var ombord med flyselskabet, blev forsinket i 2018.