Annons:

Ryanair fløj flere passagerer i december

Ryanair øgede antallet af passagerer med 12 procent til 10,3 millioner under december i forhold til samme måned året før. Måneden før var tilvæksten 11 procent.

De positive takter hos Ryanair fortsatte i december, hvor flyselskabet kunne se den største månedlige vækst i forhold til samme måned det foregangende år. Det viser Ryanairs trafiktal, som udkom i går.

Ryanair og dets underselskab Laudamotion leverer en samlet vækst på 12 procent i forhold til december 2017. Det vil sige, at passagertallet i december 2017 var 9,3 millioner og er gået til 10,3 millioner for det irske flyselskab.

Ud af det de 10,3 millioner passagerer dækker Ryanair alene 10 millioner passagerer, og Laudamotion dækker de resterende 0,3 millioner. De viser samlet en kabinefaktor på 95 procent i løbet af december. I november var kabinefaktoren 96 procent.

Ifølge Ryanair opererede de over 57.000 flyvninger i december, hvor over 81 procent ankom til tiden, som giver den bedste punktlighed ud af alle større flyselskaber i EU.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.