Annons:

Rekordhøj og tidlig efterspørgsel på skiferie i Sverige og Norge

Der er 24 procent flere danske bookinger på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Danskerne booker skiferie til vinteren allerede, og især SkiStars svenske destinationer Sälen, Åre og Vemdalen er populære blandt de danske gæster. Danskerne vil sikre sig en skiferie med snesikkerhed tidligt og drager nytte af den lave svenske valutakurs. Det skriver SkiStar i en pressemeddelelse.

Københavnerne booker mest
Selv om sommerferien knap nok er begyndt, er der flere end nogensinde tidligere, der har booket deres skiferie til næste vinter. Særligt i Københavnsområdet er bookingniveauerne gået markant op, her er de 35 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

– Det er helt fantastisk, at danskerne er så hurtige til at booke deres skiferie hos os. Vi har aldrig nogensinde haft så mange tidlige bookinger fra Danmark. Sidste sæson havde vi mange danske gæster, og det ser ud til, at de gerne vil gentage succesen med en snesikker skiferie. Danskerne booker ikke kun i vinterferien, de har også opdaget, at den lange periode mellem vinterferien og påsken er god. Det er en god del af sæsonen med masser af sne, der er ingen kø ved lifterne, og så får man meget for pengene, da både overnatning og liftkort er billigere, siger Stefan Sjöstrand, administrerende direktør for SkiStar.

Østjylland og Aarhus-området har 25 procent flere bookinger
Østjylland og Aarhus-området stikker også ud med en væsentlig stigning på 25 procent. Måske hænger det sammen med den nye flylinje direkte til Sälen og Trysil. Fra 25. januar 2025 flyver SAS en ny vinterrute fra Aarhus Airport til Scandinavian Mountains Airport. Vinterruten har afgang hver lørdag frem til og med 8. marts 2025.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.