Italien melder sig nu i rækken af turisthungrende lande, der vil have turisterne tilbage. Fra næste uge åbner landet således for ankommende turister fra hele EU samt England og Israel, uden at stille krav om karantæne ved ankomsten.
Eneste krav er, at turisterne kan fremvise dokumentation for, at de enten er færdigvaccinerede eller har en negativ Covid 19 test med, bekræfter den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio på sociale medier.
Hidtil har Italien krævet fem dages karantæne for alle ankommende turister. Men i takt med at smitterykket i landet er på vej nedad, og stadig flere italienere selv er færdigvaccinerede, vurderer regeringen, at det er forsvarligt at lempe restriktionerne.
Ifølge italienske myndigheder er henved 30% af den italienske befolkning nu vaccineret med første stik, og der er ikke længere regioner i landet, der er markeret i rødt, og dermed helt nedlukket.