Annons:

Erhvervsminister stiller ny hjælp til rejsebureauer i udsigt

Simon Kollerup ønsker en ”stærk branche på den anden side af krisen” og vil se på hjælp til rejsebureauer i forhandlinger om sommerpakker til erhvervslivet.

Erhvervsminister Simon Kollerup er indstillet på, at der skal findes på nye hjælpepakker til danske rejsebureauer i den kommende tid. Det bekræfter ministeriet i den pressemeddelelse, som i går blev udsendt efter indgåelsen af den politiske aftale om henstand til rejsebureauer, der skal betale overkompensation tilbage til staten.

I pressemeddelelsen siger Simon Kollerup, at det – trods den igangværende genåbning af samfundet – ”desværre endnu ikke er helt lige til, at pakke kufferten og rejse ud i verden”. Og det, erkender ministeren, kalder på nye hjælpepakker, målrettet mod rejsebureauer, der har udsigt til endnu en højsæson med markant ringere omsætning og indtjening end normalt, på grund af Corona-restriktioner.

Derfor vil regeringen se på, ”hvad vi yderligere kan gøre for rejsebranchen, så vi sørger for, at vi også på den anden side af krisen står med en stærk branche, som både kan understøtte vores turisme i Danmark og sende rejselystne danskere ud i verden”.

De politiske forhandlinger om ”sommerpakker”, der skal holde hånden under udsatte dele af erhvervslivet i de kommende måneder, begynder angiveligt på Christiansborg i første halvdel af maj måned.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.