Annons:

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

Prisen på flybilletter til oversøiske rejsemål falder - og det har faktisk aldrig været billigere at flyve fra Billund til New York.

Det viser det seneste pristjek for flyrejser med afrejse i uge 20. Pristjekket er lavet Dansk Flyprisindex, som udgives af prissammenligningssiden travelmarket.dk. Dansk Flyprisindex har siden 2009 tjekket flypriser på 20 af danskernes mest populære rejsemål.

Flypriserne falder på interkontinentale ruter
Siden corona-pandemien er prisen på flybilletter til interkontinentale ruter steget igen og igen. Men i det de seneste måneder er prisen på flybilletter faldet. Det seneste pristjek viser, at fra Billund er de interkontinentale priser i gennemsnit faldet med 10% og fra København med 6%.

Denne udvikling er meget velkommen, da priserne på interkontinentale flybilletter steg henholdsvis 27% og 41% fra København og Billund fra 2022 til 2023.

Rekordbilligt til New York – og flere andre billige flybilletter
Islandske PLAY Airlines står bag den billigste flypris fra Billund til New York nogensinde i Dansk Flyprisindex historie. Prisen for flybilletten er kun kr. 1.555 t/r, inklusiv skatter og afgifter.
Fra København koster en flybillet til New York kr. 1.570 t/r.

Der findes også mange andre billige flybilletter til interkontinentale rejsemål. Her er nogle af de bedste priser.

Fra København
København – New York kr. 1.570
København – Los Angeles kr. 3.507
København – Johannesburg kr. 3.772
København – Bangkok kr. 3.773

Fra Billund
Billund – New York kr. 1.555
Billund – Beijing kr. 3.668
Billund – Los Angeles kr. 3.830

Der er en forklaring på prisudviklingen
“De interkontinentale flypriser er nu faldende efter nogle år med kraftige prisstigninger i tiden efter corona. Nu er kapaciteten ved at være tilbage i markedet, så konkurrencen er igen hård, og det vil medføre lavere priser fremadrettet” – vurderer direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.