Annons:

Priserne på flybilletter til Tyskland er steget med omkring 47%: “Priserne fortsætter op,” vurderer Momondo

Om få måneder bliver de første kampe i Tyskland fløjtet i gang, og meget tyder på, at danskerne planlægger at se de danske drenge spille. Men stigende priser og et markant øget antal søgninger på de tyske værtsbyer er et tydeligt tegn på, at danskerne skal slå til nu, hvis de vil undgå at betale overpris på at se fodbold i vores naboland, lyder det i en pressemeddelelse fra søgemaskinen Momondo.

Turneringen sparkes i gang den 14. juni, og den danske fodboldfeber ser allerede nu ud til at være brandvarm. Det danske landshold spiller de indledende kampe i Frankfurt, München og Stuttgart, men Berlin, Hamborg og Köln er også blandt værtsbyerne til dette års store fodboldbegivenhed.

Baseret på flysøgninger, er priserne de seneste tre måneder på flybilletter til henholdsvis Berlin og München steget moderat med 10% og 9%, mens priserne på flybilletter til Frankfurt er steget med hele 47% siden sidste år. Kigger man på München, er der sket en prisstigning på 37% siden sidste år, mens antallet af flysøgninger direkte er eksploderet med en firdobbelt stigning til Frankfurt og til München.

“Der er ingen tvivl om, at de tyske værtsbyer bliver velbesøgt af danskerne i år, da vores data viser, at der allerede nu i stor stil søges efter flybilletter til Tyskland. De tyske storbyer har meget at byde på, når man ikke er på stadion, så det er er også en oplagt feriedestination, som er tæt på og nem at komme til, og vi regner derfor med at se mange danskere vælge netop Tyskland under turneringen som en kombineret ferie- og fodboldoplevelse,” siger Per Christiansen, der er rejseekspert hos Momondo.

De danske drenge skal spille den første kamp mod Slovenien i Stuttgart den 16. juni, den næste mod England i Frankfurt den 20. juni og den sidste gruppespilskamp i München mod Serbien den 25. juni.  Ved EM i 2020 nåede det danske landshold til semifinalen og sikrede sig en fjerdeplads, og i år når Danmark forhåbentligt hele vejen til finalen i Berlin den 14. juli.

Destination

Procent-udvikling:

Søgninger efter flybilletter for turneringsperioden 2024 sammenlignet med samme periode 2023

Procent-udvikling:

Priser på flybilletter for turneringsperioden 2024 sammenlignet med samme periode 2023

Berlin

-6%

13%

Düsseldorf

44%

1%

Frankfurt

397%

47%

München

312%

37%

Om data

Data er baseret på flysøgninger foretaget på momondo.dk i perioden 01.01.2024 – 31.03.2024 for afrejse fra enhver dansk lufthavn mellem 12.06.2024 og 16.07.2024 sammenlignet med de samme søge- og rejseperioder i 2023. Priserne er gennemsnitlige for returflyvninger på economy. Procentsatserne er omtrentlige.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.