Annons:

PLAY havde stabil vækst og drift i marts

PLAY sikrede en 80,6% belægningsgrad, 86.661 passagerer, rekordsalg og stærk omsætningsvækst i marts 2023

Det islandske flyselskab, PLAY transporterede i alt 86.661 passagerer i marts 2023, hvilket svarer til en belægningsgrad på 80,6%. Dette er en betydelig vækst fra marts sidste år, hvor belægningsgraden var 67% og passagertallet var 23.700.

Af passagererne i marts 2023, rejste 26% fra Island, 39% rejste til Island, og 35% var forbindelsespassagerer (VIA).

I marts ankom 87,4% af PLAY’s flyvninger til tiden – en meget imponerende præstation for selskabets operationelle personale, der måtte håndtere udfordrende vintersituationer i Island. Yderligere var marts endnu en rekordmåned med hensyn til billetsalg.

Et punktligt første kvartal
I første kvartal af 2023 transporterede PLAY 212.408 passagerer, hvilket svarer til en belægningsgrad på 78,4%. PLAY opnåede en imponerende punktlighed på 85,5%, hvilket er en betydeligt bedre præstation end hos flyselskabets største konkurrenter.

Birgir Jonsson, direktør for PLAY, udtaler: “Vi går nu ind i den mest spændende og sjove tid på året for os hos PLAY, når vi byder omkring 200 nye kolleger velkommen til teamet, modtager 4 helt nye fly og lancerer 13 nye destinationer. Markedet modtager os med åbne arme, hvilket tydeligt kan ses på vores voksende omsætning og et salg, der slår rekorder måned efter måned.”

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.