41 ud af 78 personer døde, da et brændende Aeroflot-fly nødlandede i Moskva.
Ifølge piloten, der fløj det brændende fly, blev flyet ramt af et lyn, som forsagede branden. Piloten Denis Jevdokimov har fortalt til den russiske avis Komsomolskaja Pravda, at kommunikationsudstyret på flyet blev ødelagt, og han måtte tilkoble nødudstyret. Det skriver Ritzau.
De sorte bokse på flyet er blevet fundet. Havarieksperter i Rusland siger, at ulykken skyldes uerfarne piloter, fejl på udstyret eller dårligt vejr.
Passagerflyet var et Sukhoj Superjet 100 fra Aeroflot. Ifølge Ritzau er det den første russiskproducerede flymodel i Rusland siden opløsningen af Sovjetunionen.