Annons:

Passager vågnede op alene i flyet

En kvinde har sagt, hun blev efterladt alene på et Air Canada-fly, efter hun faldt i søvn under flyvningen.

En kvindelig passager faldt i søvn på flyet, da hun fløj fra Québec til Toronto med Air Canada den 9. juni. Hun fortæller, at hun vågnede op igen alene i et parkeret og tomt fly.

Det skriver BBC.

Kvinden forsøgte efter sigende at ringe til en veninde. Hun nåede lige at fortælle veninden, hvor hun var, før hendes mobil gik ud under et minut inde i telefonsamtalen.

Det endte med, hun fandt en lommelygte i flyets cockpit, som hun brugte til at få kontakt til en bagagemedarbejder.

Ifølge CNN fortæller hun, at Air Canada tilbød hende en limousine og et hotelværelse, som hun afviste, fordi hun godt ville hjem.

Air Canada bekræfter uheldet og undersøger nu sagen nærmere

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.