Annons:

Paraplyudlejning på Scandic-hoteller støtter udvikling af skovarealer

De danske sommer- og efterårsmåneder har i følge DMI været usædvanlig våde. Hos Scandic har den øgede mængde regn resulteret i, at rekordmange hotelgæster har benyttet hotellernes paraplyudlejning.

Udlejningen sker i samarbejde med den aarhusianske paraplyvirksomhed Dripdrop, der planter et træ for hver udlejet paraply. Fra juli til oktober 2023 svarer tallet til 3.239 nye træer. Det er over 1000 flere træer end for samme periode sidste år. Paraplyservicen er automatisk og gør livet nemmere for hotelpersonalet og giver gæsterne en kvalitetsoplevelse, der gavner.

Siden 2018 har Danmarks største hotelkæde samarbejdet med den danske iværksættervirksomhed Dripdrop, der leverer paraplyer og udlejningsstandere til hoteller. Scandic var Dripdrops første kunde, og i dag tilbyder over halvdelen af Scandics danske hoteller den innovative paraplyservice.

De seneste måneder med kraftig regn har resulteret i et rekordhøjt antal udlejede paraplyer. Med over 100 mm regn i både juli, august og oktober har langt flere hotelgæster end tidligere benyttet paraplyudlejningen på Scandic-hotellerne. Alene siden juli og frem til oktober har paraplyerne givet liv til 3.239 nye træer, og 2023 tegner til at sætte ny rekord. I år er der på nuværende tidspunkt udlejet 5234 Dripdrop-paraplyer, hvilket er 33 procent mere end sidste år.

Dripdrops produkt matcher vores værdier indenfor bæredygtighed og er et innovativt tiltag, der er med til at skubbe os og branchen mod en mere miljøvenlig hoteldrift. Hos Scandic er vi altid åbne for at støtte iværksætteri, der kan gøre en positiv forskel. Samtidig forbedrer paraplyerne kundeoplevelsen og mindsker arbejdet for vores receptionister,” udtaler Klaus Johansen, Commercial Director hos Scandic.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.