Annons:

Påsken er over os, og mange vælger at flyve på ferie: Her er dine rettigheder, hvis dit fly bliver forsinket eller aflyst

45% af de danskere, der rejser i påsken, vælger at flyve til deres feriedestination. Benedikte Bolvig Lund, som er advokat og leder af Flyhjælps lawsuit-afdeling, giver her et overblik over de vigtigste ting, flypassagerer bør vide om deres rettigheder.

Strejker, aflysninger og forsinkelser kan lægge en dæmper på feriestemningen i påsken. Særligt, hvis du som flypassager ikke kender sine rettigheder i tilfælde af, at flyet bliver forsinket eller aflyst. For det kan være en tids- og energikrævende kamp at gøre krav på den kompensation, du har ret til, hvis der opstår problemer på flyrejsen.

“Flyselskaberne er for det meste klar over, om de skal refundere penge eller ej i det øjeblik, de aflyser et fly. Her skal flyselskaberne naturligvis oplyse passagererne om deres rettigheder, men det gør de oftest ikke, før de bliver spurgt,“ siger Benedikte Bolvig Lund.

Flyhjælp, der blev stiftet i 2014 og i 2021 blev opkøbt af Flightright, har hjulpet flere end 400.000 flypassagerer, som i alt har fået mere end 400 mio. kroner i kompensation fra flyselskaberne.

Flere flyrejsende i påsken

Knap halvdelen af de danskere, der rejser i påsken, flyver til deres feriedestination. Det viser en undersøgelse af Kanter Media for Europæiske ERV. Og i Københavns Lufthavn forventer de omkring 1,5 millioner rejsende gennem lufthavnen i forbindelse med påskeugerne. Det er mange rejsende, og det er ikke sikkert, at rejserne vil blive problemfrie for alle.

Derfor er det en god idé at orientere sig i sine rettigheder på forhånd, forklarer Benedikte Bolvig Lund

“Mange flyrejsende kender ikke deres rettigheder. For eksempel er mange ikke klar over, at de selv kan købe en billet i tilfælde af en flyaflysning og få flyselskabet til at refundere omkostningerne til den nye billet, hvis det ikke tilbyder et alternativ,” siger Benedikte Bolvig Lund.

Her er de fem vigtigste ting at være opmærksom på, hvis du oplever problemer på din rejse:

Du har ret til forplejning, hvis du skal vente længe i lufthavnen

Hvis du må vente længe i lufthavnen, har du ret til forplejning i form af drikkevarer, måltider, telefonopkald og endda hotelophold. Hvis flyet er forsinket med mere end fem timer eller helt aflyst, kan du vælge, om du vil have refunderet hele billetprisen eller have gratis alternativ transport fra flyselskabet.

Du har ret til kompensation ved forsinkelse på mere end 3 timer

Hvis du ankommer til din destination med mere end tre timers forsinkelse, kan du kræve kompensation på op mod 4500 danske kroner fra flyselskabet. Du har også ret til kompensation for missede tilslutningsfly. Begge flyvninger skal dog have været en del af en enkelt booking.

Hvis flyet bliver aflyst mindre end 14 dage før afgang, har du ret til kompensation. 

Hvis flyrejsen aflyses, har du altid ret til enten billetrefusion eller alternativ transport, som flyselskabet skal tilbyde dig. Hvis flyselskabet informerer om aflysningen mindre end 14 dage før afgang, kan du være berettiget til en kompensation. Hvis du selv booker en erstatningsbillet for et aflyst fly, fordi flyselskabet ikke tilbyder en erstatningsflyvning, er det muligt at få refunderet den dyrere billet.

Pludselige strejker for flypersonale giver dig ret til kompensation

En pludselig strejke for flypersonale (piloter, stewardesser, jordpersonale) organiseret af fagforeninger er ifølge EU-domstolen ikke en ekstraordinær omstændighed, og flyselskabet skal derfor kompensere dig, hvis du bliver ramt af aflysninger og forsinkelser som følge derafHvis en strejke fører til, at et fly aflyses med kort varsel eller bliver meget forsinket, er flyselskaberne forpligtet til at organisere alternativ transport så hurtigt som muligt. Hvis flyselskaberne ikke har truffet alle rimelige foranstaltninger for at minimere konsekvenserne af strejken, kan du være berettiget til kompensation.

Du har tre år til at kræve kompensation for flyproblemer

Flyrejsende i EU har tre år til at kræve kompensation for deres flyproblemer. På Flyhjælps hjemmeside kan passagerer beregne, hvor meget kompensation de er berettiget til, hvis de oplever problemer med rejseplanerne i påsken.

Ovenstående er de gældende rettigheder for flypassagerer i tilfælde af aflysning eller forsinkelse i EU’s forordning om flypassagerers rettigheder: Flyrejsende kan læse mere om EU’s passagerrettigheder og tjekke, om de har krav på kompensation her.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.