Annons:

Over 100.000 ramt af nye SAS-aflysninger

SAS varsler, at over 1.213 flyvninger mandag og tirsdag er aflyst som følge af pilotstrejker. Over 100.000 passagerer bliver ramt af aflysningerne.

Søndag meddelte SAS, at 667 flyvninger mandag og 546 flyvninger tirsdag bliver aflyst på grund af fortsat strejke fra piloterne. Samlet kommer det til at påvirke 110.000 passagerer i hele Norden.

– Vi beklager dybt, at vores kunder er berørt af den igangværende strejke, når SAS nu aflyser fly mandag og tirsdag, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, har udregnet, at omkostningerne for SAS under strejken kommer til at koste mellem 60 og 80 millioner svenske kroner om dagen.

Et af kravene for piloterne i forhandlingerne er øget forudsigelighed i vagtplanen. Derudover er lønnen også et tema, som bliver diskuteret mellem SAS og SAS Pilot Group.

Ifølge Ritzau har de svenske piloter angiveligt krævet en lønstigning på 13 procent. SAS har tilbudt dem 2,3 procent mere i løn, men piloterne har takket nej. Der er ikke nogen oplysninger om, hvor meget de danske og norske piloter kræver.

SAS Pilot Group har 1.500 piloter, hvor 1.409 af piloterne strejker.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.