Annons:

Nyt lufthavnshotel skal give ”verdens bedste dag”

I 2020 får Norden to nye lufthavnshoteller, når Comfort Hotel slår dørene op i både Arlanda og Københavns Lufthavn. De to Comfort-hoteller bliver en del af en ny satsning til fremtidens rejsende, som lanceres under konceptet ‘Here for tomorrow’.

Clarion Hotel og Comfort Hotel har lanceret et nyt koncept, der skal ”gøre dagen i morgen til verdens bedste dag”. Sidstnævnte åbner et nyt hotel i 2020 tæt på Københavns Lufthavn. Det skriver ejeren, Nordic Choice Hotels, i en pressemeddelelse.

Med konceptet Here for Tomorrow håber de på at nå en bred målgruppe af gæster. Lufthavnshotellet giver både mulighed for at nå et tidligt fly, holde en konference eller holde en ferie med familien. Konceptet kommer til at have stort fokus på miljøet.

– ’Here for tomorrow’ er lige så meget et koncept som en vision for, hvordan følelsen på hotellerne kommer til at være. En god dag i morgen får man ikke alene gennem skøn service og gode faciliteter. Den kommer også via en gennemgående miljøtankegang, siger Anna Spjuth,Senior Vice President for Comfort Hotel.

– Et eksempel på det er de store miljøsatsninger, som Comfort og Clarion Hotel har implementeret med klimavenlige menuer, en markant reduktion i plastforbrug og bæredygtig ledelse, forklarer Anna Spjuth.

Når konceptet rulles ud, vil Nordic Choice Hotels prøve en ny kommunikationsløsning, der har fokus på dagen i morgen. Der kommer eksempelvis til at være plantevægge, som budskabet vil gro på, og reklamesøjler som også bliver hjem for bier. Gæster kan også give deres tøj til genbrug i en donationsboks. De gæster, som vil træne, kan finde helt nye træningsformer på værelserne.

– Lige nu er der næsten kun business-hoteller i lufthavnene, selvom størstedelen af de rejsende flyver på economy class. Gennem et hotelkoncept som er bæredygtigt for både tegnebogen og miljøet, skaber vi noget, som jeg er sikker på, at gæsterne kommer til at elske, og som passer til flere, siger Petter Stordalen, grundlægger af Nordic Choice Hotels.

Han fortæller, at Comfort Hotel i Arlanda og Københavns Lufthavn kommer til at have en ny type indkvartering i løbet af det næste år. 

Comfort Hotel Copenhagen Airport åbner i september 2020. Comfort Hotel Arlanda Airport åbner i slutningen af 2019.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.