Intet mindre end +30.000 flere nøgler blev det til for Radisson Hotel Group i 2023. Koncernen kan dermed fejre en ny rekord med tilføjelsen af det største antal nøgler til porteføljen på et enkelt år. Koncernens flagskibsbrand Radisson Blu er fortsat det største eksklusive brand i Europa for 12. år i træk. Det fremgår af en pressemeddelelse fra koncernen.
”Vi takker vores ejere og medarbejdere, som hjalp os med at opnå et stærkt 2023 med mere end 250 erhvervelser og åbninger i hele verden og over 30.000 nøgler føjet til vores portefølje – det højeste antal nogensinde. Vi forventer, at vi i 2024 vil fortsætte tendensen fra 2023 med lavere inflation og fortsat interesse fra investorer i vores sektor. Vi vil desuden forsætte med at innovere og tilpasse os en sektor i konstant udvikling for at skabe flere muligheder for vores ejere og gæster,” siger Elie Younes, Executive Vice President og Global Chief Development Officer hos Radisson Hotel Group.
Opdateret portefølje i Danmark via store renoveringer
I Danmark og Norden har Radisson Hotel Group investeret i at udvikle og forfine eksisterende hoteller gennem flere totalrenoveringer. Både værelser, restauranter, lobbyer og receptioner er blevet renoveret og har fået nyt design. Alle restauranter har desuden fået et helt nyt restaurantkoncept. Eksempelvis er i alt 544 værelser blevet renoveret på Radisson Blu Scandinavia her i Danmark.
Branchens hurtigst voksende varemærke
Blandt Radisson Hotel Groups varemærker er Radisson dog fortsat det største og samtidigt det hurtigst voksende brand inden for branchen.
Sidste år føjede Radisson næsten 40 hoteller til porteføljen via nye hotelåbninger og underskrivelser af nye aftaler. I Schweiz åbnede koncernen det største hotel i Zürich. Desuden blev nye hoteller tilføjet i Storbritannien, og brandet debuterede også på nye destinationer såsom Réunion, Budapest og Baku. I Indien styrkede koncernen sin tilstedeværelse yderligere med åbningen af Radisson Hotel Sonamarg som det syvende hotel i regionen Kashmir.
Ferieresorts får større fokus
Rammerne får den gode ferie får større og større fokus, og resorts bliver dermed kun mere og mere relevante for Radisson Hotel Groups forretning, ejere og gæster. I det forgangne år blev der således tilføjet nye resorts med underskrivelser af aftaler for Radisson Blu Resort, Mani i Grækenland, Radisson Blu Resort, Kumbhalgarh i Indien og Fridays Boracay, A Radisson Collection Resort, i Filippinerne såvel som tilføjelser i Fiji, Tyrkiet og Polen, hvor koncernen er den største resortudbyder. Og når vi ser frem over 2024 spiller resorts en vigtig rolle i koncernens strategiske vækstplan.