I en ny markedsrapport* lavet af forretningsrejsebureauet FCM Travel viser tal, at 47 pct af virksomheder i EMEA – Europa, Mellemøsten og Asien – planlægger at øge deres antal af forretningsrejser frem til juni 2025 sammenlignet med året forinden, mens 51,5 pct forudser øgede rejseudgifter.
Samlet set har 15,7 pct af de adspurgte forretningsrejsende i EMEA til hensigt at rejse over 20 pct mere end det forgangne år, mens 31,3 pct har planer om at rejse op til 20 pct mere. 35,8 pct estimerer, at antallet af rejser vil være på samme niveau, og kun 9,7 pct forventer, at der vil være en reduktion. 9 pct planlægger at øge deres udgifter på rejser med mere end 20 pct, mens hele 42,5 pct forventer at øge udgifterne med op til 20 pct. 28,4 pct mener, at udgifterne vil være på samme niveau som sidste år, mens en lille andel på 11,9 pct estimerer, at der vil være en reduktion i udgifterne. Dataindsamlingen foregik gennem platformen Qualtrics og mere end 500 af FCM Travels tilfældigt udvalgte kunder, herunder beslutningstagere, og autoriserede rejsebookere, deltog i indsamlingen – heraf var 25 pct af svarene fra EMEA-regionen. Dermed giver rapporten et repræsentativt indblik i hvilke rejseintentioner forretningsrejsende har for de kommende 12 måneder. Det er rejsebureauets første rapport med så vidtrækkende indsigter i forretningsrejsendes intentioner og forbrugsestimater. – Nordiske virksomheder ser fortsat forretningsrejser som et vigtigt led i at bevare deres globale tilstedeværelse, og mange af vores kunder i regionen planlægger at øge deres rejseaktivitet og budgetter i det kommende år, fortæller Bodil Månsson, Managing Director FCM Travel Nordics. – Vores tal tegner et positivt billede af forretningsrejser fremadrettet. Samtidig vil de også skabe en række positive afledte effekter for destinationer, idet vi fortsat ser forretningsrejsende benytte sig af “bleisure”-trenden, hvor de tilføjer en ferie enten i starten eller slutningen af rejsen, forsætter hun. – Virksomheder, uanset om de er store multinationale selskaber eller små og mellemstore virksomheder og startups, er vitale for den globale økonomi. Samtidigt er indsigterne fra rapporten naturligvis meget positive for os. Vi glæder os til fortsat at servicere vores kunder og levere vores unikke kombination af ekspertise indenfor forretningsrejser og vores innovative teknologier, afslutter hun. *Spørgeskemaet blev udført online mellem den 3. juni – 11. juli 2024. Respondenterne var Corporate Traveler og FCM Travel-kunder, herunder specifikt beslutningstagere, rejseansvarlige og autoriserede rejsebookere. Alle Corporate Traveler- og FCM Travel-regioner var inkluderet. Der blev i alt indsamlet 562 svar. |