Annons:

Norwegians 737-fly bliver på jorden året ud

Norwegian er plaget af gæld og har senest bedt sine kreditorer om at forlænge løbetiden på to obligationer. Direktøren har oplyst, at han vil sikre, at der er likviditet det næste år, og Norwegian regner ikke længere med at flyve med Boeing 737 Max-modellen i 2019.

Det norske flyselskab Norwegian regner ikke med at være i stand til at flyve med Boeings groundede 737 Max-model i 2019.

– Vi planlægger faktisk ikke at have nogen Max i luften i 2019. Det siger selskabets administrerende direktør, Geir Karlsen, til Reuters, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Den tidligere prognose fra juli var, at flymodellen ville komme i luften igen i oktober. Norwegians 737-flyflåde har været på jorden siden Ethiopian Airlines-ulykken i marts.

Norwegian oplyste i mandags, at de nu beder sine kreditorer om at forlænge løbetiden i to år på obligationer. Geir Karlsen siger, at han vil sikre, at der er tilstrækkelig likviditet i de næste tolv måneder.

Norwegian er blandt andet plaget af flyveforbuddet på Boeings 737 Max-flyene, og analytikere tolker selskabets anmodning som et krisetegn:

– Det fortæller en meget klar historie om, at der ikke er mange penge i kassen hos Norwegian, siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank til Ritzau.

Norwegians aktien faldt 3,8 procent på Oslobørsen mandag.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.