Annons:

Norwegian vil reducere CO2-udledning med ny app

Reduktion af CO2-udledningen fra luftfarten er i dag et af de allervigtigste spørgsmål for flybranchen. Nu introducerer Norwegian appen SkyBreathe, der skal støtte op om det.

Norwegian har reduceret sin CO2-udledning per passagerkilometer med 30 procent siden 2008, men udledningen skal længere ned, og det nye værktøj SkyBreathe kan reducere CO2-belastningen med yderligere 2 procent.

SkyBreathe er en app til mobiltelefonen, som analyserer hele flyvningen fra gate til gate og sammenligner alle Norwegians flyvninger. Ifølge Norwegian gør appen det muligt at optimere hver flyvning med lavere brændstofforbrug og lavere udledning som resultat. Appen giver Norwegians piloter nøjagtig information om, hvordan de enkelte flyvninger forbruger brændstof, og hvilke enkle trin de kan tage for at få brændstofforbruget ned. Appen bruger big data-algoritmer og er udviklet via et EU-finansieret Clean Sky projekt.

– Med SkyBreathe-appen får jeg feedback efter hver flyvning, og jeg kan meget direkte se, hvad vi har gjort godt, og hvordan vi eventuelt kan flyve endnu mere effektivt næste gang. Det er smart for både os og for klimaet, siger Søren Hofgaard Møller, basechefkaptajn hos Norwegian i København.

Norwegians piloter har testet værktøjet i cirka seks måneder. Alene ved for eksempel at slukke den ene motor, når flyet kører til gate, sparer man cirka 20 kilo brændstof per flyvning. Et andet eksempel er de såkaldte smarte indflyvninger og at bruge bremserne i stedet for motorkraften, når flyet bremser. På én måned kan Norwegian spare op mod 3700 tons brændstof og mindske CO2-udledningen med 11.600 tons. På et år kan man dermed mindske CO2-udledningen med cirka 140.000 tons. Til sammenligning var CO2-udledningen på hele den indenlandske ruteflytrafik i Danmark i 2016 på cirka 133.000 tons ifølge den seneste opgørelse fra Trafikstyrelsen. Det skriver Norwegian i en pressemeddelelse.

– Med SkyBreathe får vi store mængder data per flyvning, som vi hurtigt kan analysere og omsætte til enkle anbefalinger til piloterne for et gøre vores flyvninger endnu mere brændstofeffektive. Vi kan dermed mindske både brændstofforbruget og CO2-udledningen med cirka to procent per flyvning. Det er win-win både for klimaet og for vores brændstofomkostningerne, siger Stig Patey, Manager Fuel Saving i Norwegian.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.