Norwegians mente, at det ville være en forhåndsfordeling af staten som kreditor, hvis staten kan kræve klimakvoterne fuldt ud, i stedet for blot et udbytte, som alle andre kreditorer, skriver Rett 24.
Klimakvotesystemet fungerer således, at kvotepligtige virksomheder, såsom Norwegian Air Shuttle (NAS), årligt skal returnere klimakvoter svarende til den mængde CO2, de udledte året før.
Tanken er, at deltagerne i systemet skal opfordres til at bruge mindre end deres tildelte kvoter, så et eventuelt kvoteoverskud kan sælges til andre aktører. Kvoterne bliver dermed en slags omsættelig værdipapir.
Spørgsmålet, som det norske retssystem nu skal tage stilling til, er, hvad der skal ske med disse kvoter, når en virksomhed bliver insolvent, som Norwegian gjorde i 2020, og risikerer at gå konkurs.
I foråret 2021 meddelte Norwegian konkursadvokat, at boet ville nægte at tilbagebetale alle de klimakvoter, det skyldte. Selskabet ville kun give en andel tilbage, der svarede til det udbytte, andre kreditorer skulle acceptere.
I praksis ville det betyde, at de kvoter, Norwegian havde brugt året før, kunne realiseres, og værdierne fordeles mellem kreditorerne.