Annons:

Norwegian øger på både belægning og regularitet i november

Norwegian havde 1,3 millioner passagerer og en belægningsprocent på 82,3 procent i november og oplever fortsat stor efterspørgsel på flyvninger. Regulariteten var rekordhøj, og 99,9 procent af alle planlagte flyvninger blev gennemført.

Norwegian havde 1.348.111 passagerer i november, to procent færre end i samme måned sidste år. Dette skal ses i lyset af en betydelig reduktion i kapaciteten i lavsæsonen. Kapaciteten (ASK) var på 2,004 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var på 1,650 millioner sædekilometer. I november havde Norwegian i gennemsnit 66 fly i drift, og 99,9 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden, målt på andelen af afgange, som kommer afsted inden for 15 minutter efter planlagt tid, var fortsat høj i november med 86,8 procent.

Credit: Thomas Brun NTB / Kommunikasjon.

“Jeg er meget tilfreds med trafiktallene i november, som sæsonmæssigt er en af årets svageste måneder. Vi har justeret kapaciteten betydeligt for at imødekomme variationer i efterspørgslen i løbet af vinteren. Vi er især tilfredse med den høje belægningsprocent på 82,3 procent, som er tre procentpoint højere end i november sidste år. Desuden ligger vi i toppen, når det gælder regularitet, og i november gennemførte vi næsten alle de omkring 10.000 flyvninger, som vi havde planlagt denne måned,” siger Geir Karlsen, administrerende direktør i Norwegian.

Fortsat stor efterspørgsel og et velmodtaget sommerruteprogram

Norwegian lancerede for nylig sit sommerprogram for 2024, som omfatter hele 40 ruter til nye destinationer – heraf 17 fra danske lufthavne. Ligesom den seneste salgskampagne, er sommerprogrammet blevet taget rigtig godt imod af de rejsende i Norden.

“I Norwegian oplever vi fortsat en stor efterspørgsel på flyrejser, og mange af vores kunder benyttede sig af vores seneste salgskampagne til at booke deres næste rejse. De sommerruter, vi lancerede for nylig, er blevet taget godt imod, og vi kan se, at de rejsende er begyndt at planlægge deres flyrejser for 2024 tidligere end sidste år,” siger Karlsen.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.