Norwegian bliver verdens første lavprisflyselskab, som tilbyder gratis wifi på ruter ud af Europa.
Hvis man skal på en af Norwegian interkontinentale ruter i fremtiden, kan man nu på mere end halvdelen af deres Dreamlinger-fly og Boeing 737 MAX koble sig til flyselskabet wifi og være på internettet i luften. Det skriver Norwegian i en pressemeddelelse.
– Siden vi lancerede gratis wifi på vores europæiske flyvninger i 2011 har flere millioner af vores kunder surfet på nettet, mens de var ombord. Vi arbejder hele tiden på at forbedre kundeoplevelsen og er stolte over at være det første lavprisselskab, der tilbyder gratis wifi på langdistanceflyvninger, siger Norwegians leder af forretningsudvikling, Boris Bubresko.
Man kan som passager vælge mellem to wifi-pakker: Basic Option og Premium Option. Basic Option er gratis, hvor det er muligt at surfe på nettet og sende beskeder og emails. På Premium Option er hastigheden højere, og der er mulighed for at steame musik, film og serier. Prisen for Premium Option er lige under 100 kr.
Det første langdistancefly med wifi er deres Boeing 787-9 Dreamliner, som har den amerikanske forfatter Mark Twain på halen.