Annons:

Norwegian-koncernen med øget kapacitet og passagervækst i andet kvartal

Norwegian havde et driftsresultat (EBIT) for koncernen på 593 millioner norske kroner i andet kvartal 2024. Kvartalet var præget af stærk kapacitetsøgning og passagervækst men også af noget lavere efterspørgsel, hvilket påvirkede billetpriserne. Selskabet havde solid drift, et forbedret omkostningsniveau og stærkt cash flow i kvartalet.

I årets andet kvartal havde Norwegian-koncernen et driftsoverskud (EBIT) på 593 millioner norske kroner, hvilket svarer til en driftsmargin på 6,3 procent. Resultatet før skat (EBT) endte på 477 millioner norske kroner for kvartalet. Kontantbeholdningen forbedrede sig til 11,5 milliarder norske kroner ved udgangen af kvartalet, hvilket er en stigning på 1,1 milliarder norske kroner fra første kvartal. Norwegians flåde bestod i andet kvartal af 86 fly, hvoraf 22 er moderne 737 MAX 8-fly. Widerøe havde 49 fly i sin flåde.

Credit: Thomas Brun NTB / Kommunikasjon.

”Vi har leveret solidt driftsmæssigt i andet kvartal, ligesom vi har øget kapaciteten frem mod sommersæsonen. Jeg er også glad for, at Norwegian i maj endnu en gang blev kåret til Europas mest punktlige flyselskab. Videre har både Norwegian og Widerøe stærk passagervækst. Vi ser frem til at byde passagerer velkommen om bord på et stigende antal ruter, afgange og destinationer, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Punktligheden, målt i andel afgange inden for 15 minutter efter ordinær tid, var på henholdsvis 80,8 og 91,4 procent for Norwegian og Widerøe. Regulariteten, andel opsatte flyvninger som gennemføres, var på henholdsvis 99,2 og 97,4 procent. Det globale analysebureau, Cirium, kårede Norwegian Air Shuttle (DY) til Europas mest punktlige flyselskab og det tredje mest punktlige lavprisselskab i hele verden i maj.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.