Norwegian har fået godkendelse fra de svenske lufthavnsmyndigheder og landede i går et nyt Boeing fly med svensk registreringsnummer. Nu forbereder de flyruter til USA.
Norwegian har fået en driftstilladelse (AOC) i Sverige. Flyet landede i går i Stockholm Lufthavn direkte fra Boeing-fabrikken i Seattle. Det er et nyt Boeing 737 MAX 8 med registreringsnummer SE-RTA.
Det giver Norwegian lov til at operere kommerciel luftfart i landet:
– Vi er glade for at få en svensk AOC på plads. Med et stærkere fodfæste i Skandinavien kan vi få tilgang til flere trafikrettigheder og lancere nye direkteruter, som aldrig er blevet fløjet før, siger Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos, i en pressemelding.
Det giver Norwegian mulighed for direkte interkontinentale flyrejser fra lufthavnen Arlanda i Stockholm til blandt andet Asien og Nordamerika:
– Arlanda kan blive et stort internationalt knudepunkt for flyrejser mellem Asien og Nordamerika, men det kræver en mere luftfartsvenlig politik og konkurrence på lige vilkår, fortæller Bjørn Kjos.
Norwegian begynder at søge om trafikrettigheder og sender en ansøgning til US Department of Transportation (DOT), for at Norwegian Air Sweden kan flyve til USA.