Annons:

Norwegian er Europas største flyselskab i New York

Med mere en to millioner passagerer i 2018, er Norwegian nu det største europæiske flyselskab i New York-området.

Ingen andre flyselskaber udenfor USA og Canada flyver flere passagerer end Norwegian gør på den amerikanske østkyst.

Det skriver Norwegian i en pressemeddelelse.

Ifølge en rapport fra Port Authority i New York og New Jersey fløj lidt over 2 millioner passagerer med Norwegian til og fra New York-området i 2018.

– At være så tung en aktør i et marked, hvor konkurrencen er så hård, er en stor anerkendelse af vores produkt, og viser, at kunder på begge side af Atlanten sætter pris på vores gode service, rimelige priser og branchens mest moderne fly, siger koncernchef i Norwegian, Bjørn Kjos.

Der har de seneste år været tegn på stor popularitet på Norwegians amerikanske ruter. Den 28. december 2018 meddelte flyselskabet at have rundet en halv million rejsende mellem New York JFK og Københavns Lufthavn.

Efter Norwegian kommer British Airways og Emirates på listen i rapporten.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.