Norwegian åbner i vinterprogrammet for to nye ruter fra Københavns Lufthavn til Tyskland og Spanien.
Norwegians vinterprogram står på to nye ruter til München i Tyskland og den spanske ferieø Fuerteventura. De nye ruter glæder det skandinaviske flyselskab:
– Med de to nye ruter imødekommer vi en efterspørgsel, vi oplever hos vores kunder. München er økonomisk kraftcenter for hele det centrale Europa og har samtidig en kæmpe kulturarv, og henvender sig dermed både til forretningsrejsende og til fritidsrejsende, der vil udforske det sydtyske. München ligger samtidig perfekt for skirejsende med rigtigt gode skisteder indenfor rækkevidde, fortæller SVP Commercial Short Haul i Norwegian, Magnus Maursund, om den nye tyske rute.
– Fuerteventura er et populært rejsemål fra flere af vores andre lufthavne i Skandinavien, så vi glæder os til at byde både fritidsrejsende og forretningsrejsende ombord på vores moderne og mere klimavenlige flyflåde, når vi åbner de to nye destinationer til efteråret, siger Magnus Maursund.
Fakta om de to nye ruter fra København
Ruten København (CPH) – München (MUC) starter 31. oktober 2019 med tre gange ugentlige afgange (tors-, lør-, søndag).
Ruten København (CPH) – Fuerteventura (FUE) starter 28. oktober 2019 med en ugentlig afgang (mandag).