Annons:

Norsk lufthavn i brand – al flytrafik indstillet

Stavanger lufthavn i Norge har været under brand, og en del af parkeringshuset er kollapset. Lufthavnen har indstillet al flytrafik i dag, tirsdag.

Flytrafikken ved Stavanger lufthavn i det sydvestlige Norge er tirsdag blevet indstillet efter en brand i et parkeringshus.

– Et stort antal biler brænder i et garageanlæg, og lufthavnene har indstillet al flyafvikling, oplyser Avinor ifølge nyhedsbureauet Ritzau.

Ifølge kommunikationschefen i Avinor, Gurli Høeg Ulver, forsøger de at slukke branden.

– Brandtjenesten i lufthavnen arbejder på at slukke branden, siger Gurli Høeg Ulverud.

Det er parkeringshuset P1, hvor flere biler står i flammer, og en del af parkeringshuset er kollapset.

Flytrafikken vil ikke blive genoptaget tirsdag. Gurli fortæller, at man først forventer, at flytrafikken i lufthavnen vender tilbage til normal drift igen onsdag. Politiet meddeler ikke om nogen tilskadekomne i forbindelse med branden.

Tirsdag eftermiddag og aften skulle to SAS-fly flyve fra København mod Stavanger og ligeledes to fly den anden vej, skriver Ritzau.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.