Selskabet planlægger billetsalg til at begynde i april og første flyvning forventes at være i juni 2022. Samtidig har selskabet sikret sig vigtige slots i London Gatwick Airport.
»Tragedien, der udspiller sig i Ukraine, skaber usikkerhed inden for international lufttransport, som vi tager alvorligt. Vi er i en unik position, da vi endnu ikke er begyndt at flyve, hvilket giver os den fordel at komme forsigtigt ind på markedet i takt med efterspørgslen og hurtigt tilpasse os uforudsete hændelser. En gradvis tilgang, udelukkende er drevet af efterspørgsel, vil gøre os i stand til at bevare vores stærke, gældfri balance og omkostningsbase,” siger administrerende direktør og grundlægger Bjørn Tore Larsen fra Norse.
Norse har til hensigt at påbegynde flyvninger i juni og flyve mellem Norge og udvalgte destinationer i USA. De planlægger at tilføje andre europæiske destinationer, såsom Paris og London, så snart markedssituationen tillader det. For nylig sikrede man sig vigtige slots i London Gatwick Airport, hvilket giver flyselskabet adgang til et af de mest attraktive markeder i Europa. Slots blev tildelt til Norse uden omkostninger af den britiske lufthavns koordinator.