Annons:

Nationalarenaen bliver muligvis sat til salg

Parken Sport & Entertainment vil afsøge mulighederne for et evt. frasalg af bl.a. Parken.

 

 

Bestyrelsen i PARKEN Sport & Entertainment A/S har ifølge en fondsbørsmeddelelse besluttet at afsøge mulighederne for et helt eller delvist frasalg af koncernens ejendomsportefølje bestående af PARKEN stadion, de fire kontortårne ved PARKEN og de to Aquadomes med tilhørende centerfaciliteter beliggende i Rødby og Billund.

Driftsaktiviteterne bestående af PARKEN stadion, F.C. København samt Lalandia i Rødby og Billund vil ikke blive berørt af et eventuelt frasalg af dele af ejendomsporteføljen, men fortsat forblive i PARKEN Sport & Entertainment A/S koncernen.

I forbindelse med den igangværende omstrukturering, som oplyst i selskabsmeddelelse af 10. december 2021, vil der som led i en udskillelse af PARKEN stadion med kontortårne samt Aquadome med tilhørende centerfaciliteter i Billund og Rødby blive indgået lejekontrakter mellem de enkelte ejendomsselskaber og driftsselskaberne.

Et eventuelt frasalg af dele af ejendomsporteføljen vil således ske med PARKEN Sport & Entertainment A/S koncernen som lejer af de eventuelt frasolgte ejendomme.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.