Her får spanierne nemlig mulighed for at få gratis månedsbilletter til alle lokaltog og mellemdistance-intercitytog. Længere ture og enkeltbilletter er ikke omfattet. Håbet er, at tiltaget kan være med til at mindske leveomkostningerne. Spanien kæmper aktuelt med en inflation på over 10 procent set på årsbasis. Samtidig ønsker den spanske regering, som har socialdemokratiske PSOE i spidsen, at tilskynde folk til i højere grad at tage offentlig transport. Onsdag stod folk i kø ved billetmaskiner flere steder for at få sig en gratis månedsbillet.
Også i Tyskland
Næsten en halv million mennesker har forudbestilt de gratis månedsbilletter. I alt forventer det statslige togselskab, Renfe, at kortet frem til udgangen af året vil blive brugt til at foretage 75 millioner gratis ture.
– Det er meget let at bruge. I lyset af den økonomiske situation er det en god hjælp for os, siger den 18-årige studerende Anastasia Adamova.
I Spanien vil der – ud over togkortene – også være rabat på flere andre typer offentlig transport. I alt koster tiltagene 221 millioner euro svarende til omkring 1,6 milliarder kroner.