Annons:

Miljøet i fokus: Hver fjerde dansker er klar til at droppe forretningsrejsen

En undersøgelse foretaget for SAP Concur, der leverer løsninger til udgifts- og rejseadministration til virksomheder, viser, at bevidstheden om det bæredygtige valg er en afgørende faktor for beslutningen om forretningsrejser, og at mere end hver fjerde dansker er villig til helt at fravælge forretningsrejsen på grund af miljøpåvirkningen eller manglende mulighed for at vælge bæredygtige løsninger. På trods af det viser undersøgelsen, at 28 pct. svarer, at deres virksomhed ikke vil betale mere for bæredygtighed.

Miljøet og fokus på CO2-aftrykket spiller en stadig større rolle, når der skal træffes beslutninger i erhvervslivet, og det gælder også ved planlægning af forretningsrejser. Ifølge den seneste undersøgelse foretaget for SAP Concur svarer mere end hver fjerde dansker (28 pct.), at de er villige til at fravælge forretningsrejsen grundet miljøpåvirkningen eller manglende mulighed for at vælge bæredygtige løsninger:

“Vi oplever, at både virksomheder og medarbejdere i stigende grad efterspørger innovative løsninger, når det gælder bæredygtighed. Næsten hver fjerde erhvervsrejsende ser anbefalinger til at reducere CO2-udslip som en essentiel funktion i deres rejsebookingsystem, og over en tredjedel vil bruge AI-baseret automatisering til at finde bæredygtige rejsemuligheder. Vores mål er at hjælpe med at håndtere disse komplekse udfordringer, og med de teknologier vi har, kan virksomheder nemmere balancere effektivitet og ansvarlighed, hvilket gør det lettere at træffe bæredygtige valg,” siger Jesper Plesner, der er nordisk ansvarlig hos SAP Concur.

Virksomheder vil ikke betale mere for bæredygtighed

Undersøgelsen, der er baseret på svar fra 3.750 erhvervsrejsende og 600 Travel Managers fra hele verden, viser desuden, at yderligere 28 pct. af de adspurgte danskere i undersøgelsen angiver, at deres virksomhed har skåret ned på udgifterne til mere bæredygtige rejsemuligheder i løbet af de seneste 12 måneder.

Samtidig viser undersøgelsen, at det især presser Travel Managers, fordi de forventes at tilbyde mere bæredygtige rejsemuligheder uden at have et tilstrækkeligt budget:

“Vores undersøgelse tydeliggør, at virksomheder står over for en vanskelig balancegang mellem omkostningsbesparende tiltag og deres medarbejderes behov og reflekterede ønsker. For mange virksomheder er der tale om en kompleks udfordring, da rejseledere skal balancere flere modstridende krav, herunder bæredygtighed, rejsefleksibilitet og omkostningsbesparelser,” siger Jesper Plesner.

Ifølge rapporten står Travel Managers i midten af denne konflikt, hvor de på den ene side forventes at tilbyde grønne rejsealternativer og imødekomme medarbejdernes behov for fleksibilitet, men samtidig arbejder under stramme budgetter, hvilket resulterer i, at 85 pct. af de danske erhvervsrejsende har oplevet, at deres virksomheder har skåret ned på fleksible rejsegodtgørelser. 31 pct. rapporterer, at deres virksomheder er stoppet med at tillade medarbejdere at betale ekstra for at vælge mere bæredygtige rejsemuligheder.

Om undersøgelsen
2024 SAP Concur Global Business Travellers Report indeholder resultater fra 3.750 globale forretningsrejsende på tværs af 24 markeder – herunder USA, Canada, England, Tyskland, Frankrig, Benelux (Belgien, Holland, Luxembourg), Sverige, Danmark, Norge, Finland, Italien, Spanien, Australien, New Zealand, UAE ,Saudi Arabien, Japan, Korea, Indien, Mexico, Brasilien, Singapore,Malaysia, Sydafrika, Portugal, Schweiz og Østrig  – og 600 globale travel managers på tværs af seks markeder Tyskland, Canada, Japan, Australia, New Zealand, England og USA. Undersøgelsen blev udført af Wakefield Research på vegne af SAP Concur mellem den 5. april og den 26. april 2024. Du kan downloade den fulde rapport her og følge SAP Concur på LinkedInTwitter og Facebook for at holde dig opdateret om de seneste nyheder fra SAP Concur.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.