Det er under paneldebatten “Preventing the destructive peaks of mass tourism” på WTM London 2024, at flere oplægsholdere fremhæver, hvordan rejsebranchen skal stoppe med at fokusere på at tale om, hvordan turisme er en positiv kraft. Mere effektivt ville være et fælles grundlag at måle og vise fremskridt på, som udvikles i samarbejde med lokalsamfundene på destinationerne.
Ifølge Glenn Mandzluk, CEO for World Sustainable Hospitality Alliance, lider industrien af dette kommunikationsproblem “som aldrig før” og er direkte “dårlig” til det.
– Vi kan ikke kommunikere med beboere, turister og os selv som destinationsledere og virksomhedsejere, vi mangler]en evne til at planlægge for peaks i systemet, siger Glenn Mandzluk, der mener, at alle intuitivt ved det, men alligevel ikke planlægger det effektivt.
– Vi er meget gode til at sælge destinationer, men vi er meget dårlige til at sælge det, vi i fællesskab gør for destinationen. Det handler ikke om BNP og arbejdspladser, vi ordner ikke hullerne i gaden eller forsamlingshuset. Vi er nødt til at formulere, hvordan denne industri bidrager til lokalsamfundet.
Carol Savage, stifter og administrerende direktør for rejsebureauet Not in the Guidebook, mener, at det ikke er muligt at have en overordnet strategi, der gælder for alle rejsedestinationer. I stedet kræves samarbejde med lokalsamfund og et ægte engagement i at forstå og bestemme deres behov.
– Vi har snakket om det her før, at tage folk med på ture på forskellige årstider, og om [lokalsamfundene] ønsker at forlænge deres sæsoner. Vi skal forstå, om lokalsamfundet ønsker det, og hvor længe. Det skal være en samtale med de mennesker, det berører.
Ifølge Carol Savage er det ikke rimeligt, at industrien på den ene side hævder at finde en løsning på masseturismen, der er “for alle” – mens der er beboere på en destination, der giver udtryk for, at de gerne vil have, at turisterne bliver ved med at komme.
– Men hvis der er for mange mennesker, der rejser til et [særligt] sted, men der er et andet sted, der er lige så specielt og uopdaget… Så lad os vise det frem og give lokalsamfundene mulighed for at hjælpe sig selv.
Anne de Jong, grundlægger af The Good Tourism Institute, tilføjer, at det er en “kylling og æg”-situation.
– Der er brug for en bæredygtig markedsføringsstrategi for at tilskynde virksomheder til at forlænge sæsoner, men der skal også tilbydes bedre oplevelser i lavsæsonen. Vi kan ikke sælge noget, der sælges i højsæsonen til en lavere pris i lavsæsonen. Bare fordi folk accepterer dårligere vejr, vil de ikke gå efter det – de vil have deres egen oplevelse.