Annons:

Markant flere danskere booker skiferie i Skandinavien til vinter

Danskerne booker allerede vinterens skiferie nu. Ifølge SkiStar, Skandinaviens største skiferievirksomhed, med destinationer i Hemsedal og Trysil i Norge, Sälen, Vemdalen og Åre i Sverige, er der en markant stigning i antallet af danske bookinger.

– Når vi nu nærmer os sensommeren og efteråret, booker mange deres næste skiferie. Vi glæder os over, at danskernes store interesse for at booke skiferie på vores skisportssteder fortsætter, og at andelen af danske bookinger stiger markant, faktisk næsten 40 procent sammenlignet med sidste år, siger Stefan Sjöstrand, administrerende direktør, SkiStar.

Det er fremfor alt destinationerne Trysil og Hemsedal i Norge og Sälen i Sverige, som lokker danskerne, men også i den store destination Åre i Sverige er der flere danskere, der booker. De mest populære uger, som fx vinterferien, jule- og nytårsperioden, bliver hurtigt fyldt op, og vil man have en ekstra prisvenlig pakke med god overnatning og SkiPass, kan man benytte sig af de ”book-tidligt”-rabatter, man kan få lige nu.

Familievenlige destinationer med valutafordel

– Allerede sidste vinter havde vores danske gæster en stor valutafordel, både på vores norske og på vores svenske destinationer. Den fordel er kun blevet større, og danskerne får meget for pengene, når de booker deres skiferie lige nu. Og så er familievenlighed også en vigtig grund, til at danskerne lokkes af vores skandinaviske destinationer, siger Stefan Sjöstrand.

Udover svenske, norske og danske bookinger hos SkiStar til vinteren stiger andelen af gæster primært fra Tyskland, Storbritannien og Holland.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.