Annons:

Mangler udlejningsbiler i sommerferien

Biludlejningsselskaberne har ikke nok biler til at imødekomme den store efterspørgsel i løbet af sommeren

Mange ynder at leje en bil, imens de er i på ferie i udlandet.

Og hvis du overvejer at leje en bil i sommerferien, så kan det være en god idé at booke allerede nu.

Flere biludlejningsselskaber har nemlig problemer med at imødekomme den store efterspørgsel på leje af biler, der er i sommermånederne.

Det skriver avisen USA Today.

Mange af udlejningsselskaberne har for få biler til rådighed, hvorfor de har problemer med at matche efterspørgslen.

Det skyldes, at flere selskaber så sig nødsaget til at sælge ud af deres biler under coronampandemien, fordi rejseaktiviteten var på et begrænset niveau, og der derfor var færre turister til at leje biler.

Og nu hvor rejselysten igen er begyndt at blomstre, har biludlejningsselskaberne svært ved at erhverve sig tilstrækkeligt med nye biler, hvilket presser prisen op.

Færre og dyrere biler
Gennemsnitspriserne på udlejningsbiler er steget med 39 procent i perioden fra februar 2020 til februar 2022, viser tal fra USAs beskæftigelsesministerium.

Problemet gør sig især gældende i USA, hvor eksperter anslår, at der vil være mangel på udlejningsbiler sommeren ud.

Så hvis du står til at tage på den helt store roadtrip i USA til sommer, rådes det at bestille en udlejningsbil hurtigst muligt.

Dette flaskehalsproblem vil fortsætte nogen tid endnu. Problemet er mindre end sidste år, men problemet er der stadig. Lige nu er det udlejernes marked, selv om biludlejningsselskaberne får flere biler, kan de ikke følge efterspørgslen.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.