Skisæsonen holdes mange steder i gang af kunstig sne. 90 procent af pisterne i Italien, hvoraf mange ligger i relativt lav højde i både Appenninerne og Alperne, er afhængige af kunstig sne. Men det er ikke gratis, og det påvirker også miljøet.
– Hvis man ejer et skisportssted, skal man tænke på klimatilpasning. Måske skal man afkorte sæsonen, og man skal være mere forberedt på, at meget af sneen kan regne og smelte væk i løbet af vinteren, siger Erik Kjellström, professor i klimatologi ved SMHI.
– Kunstig sne er en mulighed. Det har dog en betydning for både klimaet og miljøet, det koster meget energi at køre snekanonerne og så bliver der brugt meget vand. Og selv den kunstige sne kan smelte væk, når det bliver varmere.