Annons:

Flere store virksomheder er begyndt at benytte tog i stedet for fly

På GBTA - VDR kongressen i København, gav to meget erfarne rejseindkøbere, en præsentation af hvordan de er lykkedes med at få flyttet mange flyrejser over til tog.

De har bl.a. sat en minimum rejsetid på 3,5 time, før flyet kan anvendes i stedet for tog. En-dagsture med fly er ikke længere tilladt hos IKEA.

Danske Bank har sat nogle interne budgetter og mål for hvor meget Co2 udledning, som hver afdeling må anvende på rejser i løbet af et år.

Begge virksomheder har også et stort fokus på medarbejdernes “work life balance”, så flyet er bestemt ikke udelukket og vil fortsat blive benyttet i stor udstrækning.

Det er et stort ønske fra Global Category Manager Helle Westphael Ekstrøm fra Danske Bank og Karina Block Henriksen Global Travel Leader hos Ingka Group (IKEA), at mange andre virksomheder og DBTA/GBTA, bliver mere aktive overfor togselskaberne og få skabt nogle mere “moderne” samarbejdsrelationer, der tilgodeser den erhvervsrejsende. De opfordrede også deltagerne til at starte dialogen med TMC, så de sammen kan gå til togselskaberne og få skabt nogle bedre betingelser.

Der var ingen togselskaber til stede blandt de 1.300 delegerede på konferencen i København.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.