Nogle mennesker tror, man kan joke om alt, men nogle vittigheder har større konsekvenser end andre.
– Manden havde joket med, at han havde en bombe i tasken, fortæller indsatsleder Henrik Larsen i Øst politikreds til VG.
Politiet blev derfor bedt om hjælp til at få manden i 40’erne og hans bagage ud af flyet.
– Det har vi bistået med. Han er blevet afhørt på stedet, og vi er gået igennem bagagen uden at finde nogen bomber, siger Larsen.
Manden bliver anmeldt for hændelsen.
– Det er en dårlig joke, som viste sig at få noget større konsekvenser for ham, siger Larsen.