Annons:

Lys forude trods endnu et hårdt regnskabsår i Billund Lufthavn

2021 bød på et stort underskud, men Billund Lufthavn kan se lyset for enden af tunnelen og fastholder et højt investeringsniveau.

År 2021 var et år delt i to: Første halvår med minimal flytrafik og næsten ingen passagerer i terminalen, og så er der det sidste halvår, hvor en ketchupeffekt ramte og bragte passagertallene fra omkring 5 procent op på 70 procent af de rejsende ift. 2019 på ganske kort tid.

Regnskabet i 2021 er ikke med positivt fortegn, hvilket isoleret set ikke er tilfredsstillende. Men hele situationen skal tages i betragtning, og det vigtige er, hvordan lufthavnen som virksomhed har håndteret krisen. Omsætningen i Billund Lufthavn i 2021 var 350,7 millioner kroner med minus 81,1 millioner kroner på bunden.

– Isoleret er et stort underskud selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men Billund Lufthavn er på vej ud af historiens værste krise, og der er allerede fremgang. Sidste år så vi først lyspunkter længere ude i fremtiden. Nu er lyspunkterne her, og lufthavnen har handlet med påpasselighed og fornuft, hvilket har banet vejen ud af krisen. Det forudsætter dog, at krigen i Ukraine ikke resulterer i et tilbagefald. Vi har både i 2020 og 2021 profiteret af, at ejerne har drevet Billund Lufthavn på en robust måde, hvor overskud er geninvesteret i udvikling og vækst til gavn for Produktions Danmark, udtaler Clas Nylandsted Andersen, bestyrelsesformand Billund Lufthavn.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.