Et ambitiøst mål
Sådan lyder reaktionen på, at Aarhus Airport vil gå efter en tredobling af antallet af rejsende inden 2029. I 2019 fløj 500.000 gæster fra lufthavnen, og indenfor de næste seks skal det tal lyde på 1,5 millioner.
Det skriver TV2 Østjylland.
»Det er meget, meget ambitiøst. Hvis man lykkes med det, så kommer jeg i hvert fald til at tage hatten af for det arbejde, man har lavet i mellemtiden,« siger Jacob Pedersen, som er Sydbanks luftfartsanalytiker, til mediet.
Lufthavnen, der netop har ansat Lotta Sandsgaard som femte direktør siden 2019, ønsker hermed at nå det antal rejsende, som Aalborg og Billund Lufthavn har brugt 20 år på.
Men ifølge Lotta Sandsgaard er målet realistisk. Hun kalder Aarhus det ”næststørste vækstcenter i Danmark.”